Grafisk ordbog

Baryt er en ældre betegnelse for bariumoxid, og bruges nu mest om tungspat (bariumsulfat).

Baryt-aftryk er forløberen for fotosats og gik ud af brug omkring 1980.

Baryt-aftryk var et aftryk fra blysats lavet på en sættemaskine på papir bestrøget med tungspat (bariumbaseret hvid farve). Det gav et skarpt aftryk, som kunne affotograferes og overføres til en offsetplade.

Et bomærke er en del af et logo, f.eks. en vignet eller andet som kan stå alene.

Måleenhed som stammer fra bly-satsens tid. Man kan stadig finde spaltebredder målt i cicero, mens højden måles i mm. 1 cicero er ca 4,5 mm.

Computer To Plate. Teknik der har overflødiggjort filmfremstilling, når man skal fremstille trykplader/offsetplader.
Tidligere belyste man først en film, som blev fremkaldt og derefter  blev lagt på en trykplade, som blev belyst og derefter fremkaldt. Det Først efter denne langsommelige proces havde man en trykplade klar til trykpressen.

I dag belyser man trykpladen direkte via en imagesetter, og derefter kan trykpladen fremkaldes og gøres klar til tryk.

Større eller mindre vejledning, der beskriver brug af firmaets logo, farver, gennemgående linier i publikationer og firmaets visuelle udtryk.

Funktion i nogle scannerprogrammer der slører rastepunkter i et trykt motiv når det scannes, uden at gøre scanningen meget uskarp. Fjerner uønsket moiré.

Trykmaskine der overfører “rigtige trykfarver” til papir uden brug af film og plader. Må ikke forveksles med DigitalPrint.

Dots per inch – bruges til at angive et billedes opløsning (kvalitet/størrelse).
Et elektronisk billed har en størrelse opgivet i pixels (punkter) fx: 1772 x 1181 pixel. Billedets dpi er omvendt proportionel med størrelsen målt i cm. Dvs: Skal en brochure trykkes i 60# (60 liniers raster) skal vi bruge billedet i 300 dpi. Et billede på 1772 x 1181 pixel vil så være 15 x 10 cm. Ønsker vi at trykke en avis, som er en “grovere” trykteknik, skal man kun bruge billedet i 200 dpi og de 1772 x 1181 pixel bliver derfor til 22,5 x 15 cm, og i 72 dpi (skærmopløsning) er billedet 60 x 40 cm.

Det er altså vigtigt at vide, hvad billedet skal bruges til og i hvilken størrelse, før det scannes.

Desk Top Publishing. Programmer til opsætning af fx brochurer og tidsskrifter. DTP-programmet bruges til at samle tekst og illustrationer, som kan stamme fra mange forskellige programmer (have forskellige filformater).

DTP’er er den grafiker der arbejder med DTP-programmet.

Dots Per Centimeter. 300 dpi svarer ca til 118 dpc, da der går lidt over 2,5 cm på en tomme (se dpi).

Et alternativ til offset-tryk, hvor farven overføres ved hjælp af graverede fordybninger i en tromle. Jo dybere hul, jo mere farve og jo mere mættet bliver farven på papiret. Dybtryk arbejder derfor ikke med “raster” på samme måde som offset-tryk. Startomkostningerne i dybtryk er høje i forhold til offset-tryk og bruges derfor til store oplag, fx ugeblade.

Et 3-bogstavs “efternavn” på en fil, som fortæller computeren hvordan filen er opbygget, og hvilke programmer der kan læse filen. Alle programmer har sit eget filformat med tilhørende Extension. Det er en fordel at gemme i dette format til eget og internt brug. Skal filer udveksles, benytter man åbne formater eller sikrer sig at modtageren kan læse formatet. Billedfiler kan, ud over sit filnavn, fx hedde “.tif”, “.eps”, “.jpg” som er åbne filformater, der kan læses af mange programmer, mens fx “.dok” er Extension, der kun kan læses af Microsoft Word eller programmer med en indbygget Word-oversætter. Ønsker man at gemme en Word-fil i et åbent format, skal man gemme som Tekst Only / Kun Tekst (.txt). Dette udelader dog alle formateringer (Fed, kursiv mv.).

Synligt lys (for mennesker) går fra (lige efter infrarødt) rød til violet (lige før ultraviolet). Set med det menneskelige øje er de to yderfarver ens og man kan derfor bøje spektret sammen, så man får en cirkel: Farvecirklen. Her kan man se hvordan RGB-farver ligger i forhold til CMY(K)-farverne, og komplementær-farverne er dem der ligger modsat på cirklen (fx. er rød komplementærfarven til cyan). K (sort) kan ikke regnes med i farvecirklen da det er en ekstra farve, som er indsat af tryktekniske årsager (se CMYK).

Vores computerprogrammer arbejder p.t. primært med 8 bit system. Det vil sige at der er 2 i 8’ende = 256 trin i hver grundfarve. (Definerer man sine farver i % hopper man altså 2,56 bit pr. %). Dette giver en teoretisk mulighed for at blande 256 x 256 x 256 farver i RGB hvilket er lidt over 16,7 milioner farver. (se også Toning med steps).

Bordmodel som minder om en elektronisk kopimaskine. Billederne (som regel reflex – se scanner) bliver scannet med en række fotoceller (CCD-element), der affotograferer en hel linie af gangen. Opløsningen afhænger af hvor mange celler der er pr. linie og hvor tæt linierne sættes. Kvaliteten af scannet afhænger af mange faktorer, lige fra glaspladens gennemsigtighed/rengøring, scannerens optik, software og stabilitet til farvedybde (målt i bit pr. farve) og evne til at kalibrere (nul-stille sig selv). Kvalitet og pris varierer meget på dette marked.

En slags gummiestempel der overfører farven til emnet. Kan trykke på “ikke plane former” som fx plastemballage.

Kært barn har mange navne …

Tekst overført til lysfølsomt papir der fremkaldes før brug. Fotosætteren, som er tilkoblet et tastatur, har en hurtig roterende sort tromle med alle typerne som små transparenter (huller). Når det valgte bogstav er ud for lampen blinker denne, og overfører derved formen til satspapiret. Større og mindre typer skabes ved hjælp af en linse. Skal man skifte skrifttype (font), skifter man tromlen i fotosætteren. Det eksponerede satspapir ender i en lystæt kassette, som man fremkalder i et mørkekammer.

File Transfer Protocol. En FTP-server giver mulighed for at ‘åbne’ en direkte forbindelse i mellem to computere via internettet, hvor brugerne kan uploade filer til – og downloade filer fra serveren. En FTP-server har en unik ip-adresse (ligesom en hjemmeside) men tal-adressen kan omkodes til et mere ‘læsbart’ navn, ex. 80.199.14.12 = ftp.lora.dk. Denne forbindelse er meget brugt inden for den grafiske branche, hvor grafiske bureauer og trykkerier har behov for at kunne udveksle større dokumenter på adskellige megabytes, hurtigt og nemt. En typisk mailbox har en begrænsning på 10 Mb, og kan derfor ikke bruges til at sende eksempelvis en pdf-fil af et 48-siders fire-farvet magasin i A4 på 53 Mb. Her kommer FTP-serveren til sin ret; man åbner op for forbindelsen, trækker filen over i serverens mappevindue, og vupti, så er de 53 Mb landet i Jylland.

Offset tryk til lange papirbaner. Til fx avistryk.

Typografisk udtryk. En stumplinie øverst i en spalte, der afslutter et afsnit fra foregående spalte, kaldes en horeunge.

Spejlvendt metal eller plast original som monteret i en trykmaskine får påført farve og derefter presses mod papiret (stempelprincip). Klichéer kan gemmes og genbruges ved genoptryk.

Et logo består af et bomærke (fx en vignet eller andet som kan stå alene) samt logotypen, som er måden at skrive navnet på (skrift-type og -snit).

Uønsket fænomen, der opstår når man fx. scanner et rastet billede uden Descreen. Billedet får større eller mindre pletter jævnt fordelt over hele billedfladen. Moiré opstår fordi originalmotivet allerede er opbygget af raster, som er et finmasket net af prikker med eksakt samme afstand. Når man efterfølgende forsøger at “slå” nye raster i billedet, vil man (næsten) altid ramme en anden vinkel end den oprindelige rastedrejning (de linier som punkterne ligger på). Dette gør at punkterne nogle steder forstærkes og andre steder svækkes i en bølgeagtig bevægelse. Prøver man at dreje billedet lidt og scanne igen, vil man opdage at resultatet bliver lidt anderledes. Løsningen er “Descreen” som gør originalen lidt uskarp og derved slører originalens rastepunkter. Moiré i 4-farve-tryk kan, udover at være samme problem som ovenstående, skyldes forkert rastedrejning. De fire trykfilm i 4-farve-sættet skal være vinklet i forhold til hinanden efter helt bestemte regler ellers går det galt.

Mål angives altid: Bredde x Højde.

Huskeregel: Du skal hen til træet før du kan klatre op!

Eksempel:
Pletter og ringe der ligner benzin/oliespild i vand. Den uønskede effekt opstår, når to transparente og glatte overflader kommer i kontakt med hinanden, fx. et dia (lysbillede) på en glasplade eller klar tromle i en scanner. Newton-ringene fjernes ved at undgå kontakt, fx. med scanningsolie. Forskellige filmfabrikater har større eller mindre tendens til Newton-ringe ved scanning. Det skyldes fabrikanternes forskellige valg af “slutlag” på filmen.

Den mest almindelige trykform på ark gennem de seneste årier. Trykpladen , som er monteret på en cylinder i trykmaskinen, har områder hvor den tager imod trykvarven og andre, hvor den skyer trykfarven. Pladen optager så trykfarve fra det tilknyttede farveværk og afsætter (offset) det på en gummievalse, der overfører farven til papiret. Det er en belysning og fremkaldelse af trykpladen der afgør, hvor trykfarven kan hæfte på pladen. Denne belysning sker ved hjælp af trykfilm eller CTP.

Specielt udviklet farvesystem.
Pantonefarver er specialblandet farve som modsat CMYK trykkes færdigblandet.

Udvekslingsformat som kan læses af alle med det gratis program Adobe Acrobat Reader (kan hentes her). PDF-formatet udemærker sig ved at kunne udveksle layout/rentegning med tekst og billeder – også imellem PC og MAC – uden at modtageren har installeret de brugte skrifter. PDF-filer er samtidig delvist komprimerede, og derfor velegnede til e-mail brug. For at lave PDF-filer må man købe programmet Adobe Acrobat.

Prikker som et billede er opbygget af. I de rene billedformater (Tiff, eps mv.) har hver pixel en placering og en farvedybde (se Farvedybde). Komprimerer man billeder fx til jpeg (.jpg), grupperes pixelene som er næsten ens til større figurer. Desto kraftigere komprimering, desto mindre billedinformation er der tilbage. Det er tit farvedybden der udvaskes, men også fine overgange i de bløde toner forsvinder. NB! man kan ikke genskabe det tabte ved at konvertere billedet tilbage til fx Tiff-format.

Måleenhed til at definere striftstørrelse. Forskellige skriftsnit kan variere meget i højden selvom de har samme punkt. De faste punktstørrelser (som man stadig ser i oversigten når man vælger skriftstørrelse/fontsize) stammer fra blysatsens tid, hvor sætteren kun havde disse størrelser til rådighed. (se også Skydning).

Finmasket net af prikker, med eksakt samme indbyrdes afstand, der med større og mindre dækning (% sort trykfarve) gengiver et billede. Rasterering af billeder blev opfundet for at kunne gengive billeder med kun sort farve trykt på hvidt papir. De forskellige nuancer opnås ved at prikkerne har forskellig størrelse. Lyse områder ses som hvid bund med sorte prikker, mens mørke områder ses som sort bund med hvide prikker. 50% (grå) ses som skakternede felter, hvor hvidt og sort er lige dominerende. Rastefinheden udtrykkes i “linier” og måles i punkter pr. cm2. Det skrives som 60 lin. eller 60#. Det er ikke meningen at man skal lægge mærke til rastepunkterne, men se hele området som et billede. Derfor tilstræber man så tæt et mønster (rastefinhed) som muligt. Det er trykmetoden og papirets sugeevne der begrænser hvor høj rastefinhed man kan bruge. Som tommelfingerregel kan man sige at Ugeavis: 24-36#. Reklameavis: 36-48#. Lyntryk: 48-60#. Offset tryk 60-80#.

Rød – Grøn – Blå. Lysets grundfarver/farvesystem – også kaldt “additive farver”, fordi man lægger farverne sammen for at få mere lys. Forestil dig at du har 3 lysbilledfremvisere, med hver sin RGB-grundfarve i. Projekterer du blåt ind over rødt på lærredet får du magenta, blåt ind over grønt får du cyan, og grøn og rød giver gul. Alle 3 farver oven på hinanden giver hvidt, og ingen lys er selvfølgelig sort (hvis lokalet er mørkt). RGB-farverne ligger forskudt 60 grader i forhold til CMY(K)-farverne på en farvecirkel.

Omsætter billeder til elektronisk signal der kan lagres i computeren. Billedet scannes fra reflex (papir) eller transparent (film) i sort/hvid, gråtone eller farve. Farvescan er altid i RGB (Rød-Grøn-Blå, som er lysets farverum) – CMYK-trykfarver opnås ved en konvertering, som altid skal tilpasses den enkelte produktion.

En meget finmasket silkedug er udspændt på en ramme. Gennem forskellige teknikker kan dele af silkedugens masker blokeres (fyldes ud). Der hældes lidt farve i rammes ene ende og det emne, der skal trykkes på, lægges under dugen (næsten i kontakt). Farven trækkes så med en gummieskraber i hele rammens bredde ned over silkedugen. Der hvor silkemaskerne ikke er blokeret, trænger farven igennem silkedugen og ned på emnet under rammen. Serigrafi bruges fx til tekstiltryk og tryk på skilte

Se Serigrafi.

Udtryk for variation indenfor samme skrifttype. Fx kursiv, bold, outline m.v.

Afstanden til næste tekstlinie angives som skydning. Benytter man fx en 10 punkt skrift, letter det læsbarheden at hæve skydningen til 11, 12 eller 13 punkt afhængig af den valgte skrift. Metoden stammer fra blysatsens tid (se Punkt), hvor satsen blev samlet i linier. Imellem hver linie blev så indsat en klods på 1 eller 2 punkt. Dette kaldte man fx 10/12 (10 på 12 eller 10 punkts skrift med 12 punkts skydning). Dengang kunne man ikke sætte mindre end fx 10/10, da satsklodserne så stod oven på hinanden. I dag har computerprogrammerne givet ubegrænset valgmulighed, så man kan lade linierne smelte sammen, men man benytter stadig de gamle standardmål som udgangspunkter.

Toner man lineært i fx Adobe Photoshop, vi man i visse situationer opleve steps (linier eller hop i farven). Dette skyldes manglende farvedybde, hvilket skyldes 8 bit systemet (se Farvedybde). Laver du en toning fra hvid til cyan vil din trykfilm tone fra hvid til sort med teoretisk 265 steps – det ser jævnt ud for øjet. Laver du derimod en farve, der toner fra hvid og til måske kun 25 % dækning, er der kun 64 steps tilbage i filmen (teoretisk – i praksis nærmere 30). Her vil du se knæk, hvis det er en længere toning. Selv i tilfælde med toninger i blandingsfarver opstår problemet. Blot der er en af de dominerende farver (ikke gul) der toner med mindre end 25% opstår problemet. Løsningen er at tilføre “støj” i de enkelte farveforme, men det kræver nogen indsigt og øvelse.

Professionelt udstyr, hvor man monterer billedet på en tromle, der så roterer i scanneren. Transparenter (film) monteres på en acryl tromle, der gennemlyses punkt for punkt gennem filmen i den opløsning man har valgt. En langsom men stadig den mest skarpe, præcise og stabile måde at scanne på, specielt i høj opløsning (store forstørrelser).

Se offsettryk, heatset rotation (avistryk), digitaltryk, dybtryk, flexotryk, silketryk.